Generel korrosion

Kaldes også syrekorrosion (acid corrosion, abtragenden Korrosion), da det er en korrosionsform, der oftest ses i stærkt sure, men også i stærkt alkaliske medier. Modsat alle andre korrosionsformer er generel korrosion kendetegnet ved, at hele overfladen korroderer. Materialetabet udtrykt i gram pr. kvadratmeter bliver derfor stort, mens hastigheden til gennemtæring ofte er langsom.

Generel korrosion finder som nævnt sted i stærkt sure eller (sjældnere) i stærkt alkaliske medier. Typiske medier er svovlsyre, fosforsyre og lignende, og udover syretypen og -styrken afhænger korrosionshastigheden især af temperaturen og mængden af urenheder (især klorid). Helt generelt stiger korrosionshastigheden med stigende temperatur og stigende kloridkoncentration i mediet.

På stålsiden er det austenitisk, rustfrit stål, der holder bedst, især stål med højt indhold af nikkel og molybdæn. Lavtlegeret, ferritisk og især martensitisk stål er normalt uegnet til stærke syrer og baser.

Rustfri bolt (4301) efter et længere ophold i stærk bejdsesyre (salpetersyre-
flussyre). Bemærk, at korrosionstabet er ganske ensartet og over det hele,
og at mængden af tabt metal er ganske stor. Trods det imponerende
materialetab er der endnu ikke sket gennemtæring.