Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her
At vælge rustfrit stål er lidt af en jungle. Vil man have stor bestandighed mod grubetæring og spaltekorrosion, gælder det om at have masser af krom (Cr) og molybdæn (Mo), mens bestandighed mod spændingskorrosion ofte er noget med nikkel. Nikkel er også godt for bestandigheden mod generel korrosion (syrekorrosion), og skal man bekæmpe sensibilisering og interkrystallinsk korrosion, gælder det om at have et lavt indhold af kulstof. Uanset hvad man skal bruge sit rustfri stål til, er det praktisk at vide, hvad der egentlig er i stålet.
