Når du vil skabe værdi i din virksomhed, kan rustfrit stål sjældent stå alene. Nej, det kræver også en innovativ tilgang – til viden, løsninger og logistik. Netop det vil vi gerne invitere dig til.
Videndeling er en hjertesag i Damstahl. Derfor har vi sat en af Nordens førende eksperter i rustfrit stål i spidsen for vores rådgivningsteam. Her sørger vi for, at ekspertviden bliver til målrettet, brugbar viden både hos os selv og i din virksomhed. Det sker gennem uddannelse, kurser og seminarer. Hos os eller hos dig.
En god ide var dét, der lagde grunden til Damstahl. Derfor kender vi værdien af iderigdom, og den dyrker vi også i samarbejdet med dig. Har du en forretningside eller særlige hensyn at tage, får du en sparringspartner i os. Og her bidrager vi både med viden, ideer og handling.
Logistikken er en væsentlig del af en god forretning, og her læner vi os ikke op ad en standardløsning. Søger du særlige stålkvaliteter med korte leveringstider? Har du behov for store eller hyppige leveringer? Eller savner du lokale lagre i andre verdensdele? Lad os udtænke den logistik, der skaber forretning for dig.
