Det begyndte med en god ide


I Damstahl hylder vi den gode ide, og det er ikke noget tilfælde. Vi er selv grundlagt på en ide, der første gang så dagens lys i Tyskland i 1947.


Viden og en god ide skabte forretning

Forskellen på støbt rustfrit stål og smedet rustfrit stål blev det, der for alvor satte skub i forretningen for den tyske senator Henry J. Ehrenberg. Hans firma Neue Molkereitechnik GmbH var leverandør til mejeribranchen, og her udviklede han en ny type bøjning af smedet rustfrit materiale. Den opfindelse forbedrede hygiejnen markant i mejeriernes mælkeproduktion, og det vakte hurtigt opsigt. 


Flere brancher blev interesserede

Bryggerierne i blandt andet Tyskland var ikke sene til at opdage mulighederne i det nye produktprogram, der efterhånden udviklede sig til et komplet sortiment af tilbehør, ventiler og pumper. Men bryggerierne ønskede ikke at handle med en leverandør, der havde mælk på fingrene. Derfor ændrede Ehrenberg selskabets navn til NEUMO. Flere selskaber fulgte i årene efter og dannede tilsammen NEUMO-Ehrenberg-gruppen.
 

Kundekredsen voksede nu til en lang række andre industrier. I 1960 var forbruget af rustfrit stål så stort, at Ehrenberg valgte at etablere sit eget handelsselskab. 


Dam + Stahlhandelsgesellschaft = Damstahl

Oprindeligt hed virksomheden faktisk Dam Stahlhandelsgesellschaft, inspireret af, at den blev grundlagt i Dam Straat ved Dam Platz i Amsterdam. Det var dog et problem, da Ehrenberg i 1969 ønskede at udvide sine aktiviteter til Danmark. Her var navnet Dam nemlig et beskyttet familienavn, så det ikke kunne registreres i aktieselskabsregistret. Derfor valgte man i stedet ét ord, det mere mundrette Damstahl . 

 

SUPER DAIRY®

Udviklet på opfordring af vores kunder.

 

Download datablad

 
 
Prisudvikling

→ Følg prisudviklingen her

Et verdens hit fylder 100 år

→ Damstahl hylder jubilaren

Blue-IQ

 

→ Læs mere om Damstahls Blue-IQ

 
 

 

  • Damstahl a/s
  • Danmarksvej 28
  • DK-8660 Skanderborg
  • Tel: +45 8794 4000
  • Fax: +45 8794 4151
  • Mail: damstahl@damstahl.com
  • Damstahl - a member of the NEUMO-Ehrenberg-Group