SUPER DAIRY®, rustfri levnedsmiddelrør   

- reducer risikoen for korrosionsangreb og bakterievækst! 

 

Damstahls SUPER DAIRY-rør er den ideelle løsning til kritiske anvendelser. Med en specifik svejsemetode og en efterfølgende speciel kemisk behandling er risikoen for korrosionsangreb og bakterievækst minimeret.


Anløbninger og misfarvninger af svejsesømmen er reduceret betydeligt i forhold til hidtil kendte løsninger. Hygiejnen er forbedret, fordi den indvendige overflade og svejsningerne ruhedsmæssigt minimerer risikoen for, at urenheder fra produktionsprocessen sætter sig fast.

 

Nedsat risiko for kritiske spalter

Normalt bliver rør samlet ved lasersvejsning. En udmærket proces, som i mange tilfælde giver et godt resultat. Det stiller dog store krav til tilretning af coilen. Risikoen ved lasersvejsning er, at der bliver dannet spalter på grund af bindingsfejl mellem svejsemetal og basismetal. Det er yderst kritisk, da det kan give bakteriedannelse og være initieringssted for spaltekorrosion.


Ved vores SUPER DAIRY-rør anvender vi TIG-svejsning, som er en langsommere og mere omfattende svejseproces. Vi kan derfor bedre fjerne fejl opstået ved tilretning af coilen, end det er tilfældet ved lasersvejsning. Risikoen for kritiske spalter bliver dermed reduceret betydeligt.


Efterbehandling øger korrosionsbestandighed

Både anløbninger og urenheder kan svække korrosionsbestandigheden, men en passende efterbehandling kan rette op på svækkelserne. Alle vores SUPER DAIRY-rør bliver efter svejsningen bejdset i salpetersyre-flussyre, som fjerner anløbninger og opløser urenheder, der ellers ville være i systemet.


Overfladefinish og leveringsform

Overfladeruheden er en vigtig faktor ved håndtering af fødevarer og medicinalvarer. VoresSUPER DAIRY-rør har en garanteret ruhed på maksimalt Ra 0,4 μm på de fri flader og 0,8 μm i længdesvejsningen. For at opretholde rørets fine og rene overflade er alle SUPER DAIRY-rør efter endt overfladebehandling og tørring blevet tilproppet. Det eliminerer risikoen for tilførsel af urenheder under transport eller anden håndtering.


Lang levetid

Stålets kvalitet og selve fremstillingen af vores SUPER DAIRY-røret bidrager til en øget korrosionsbestandighed. Du får den rigtige løsning i første omgang og et visuelt flot rør med en lang levetid. Du nedsætter med andre ord risikoen for reparationer og tilretninger, som kan betyde dyre driftsstop, forsinkelser og øgede omkostninger, der i sidste ende har betydning for bundlinjen.

 

 

Download SUPER DAIRY® datablad

 

 

Fakta om SUPER DAIRY-rør:

 

Udvendig overflade:

Uslebet eller slebet korn 220

 

Indvendige overflader/tolerancer:

Dobbeltbejdset
Ra værdi max 0,8 my i svejsesøm
Ra værdi max 0,4 my i røroverflade

 

Normer:

Tolerancer efter EN/ISO 1127
Produktionsnorm EN 10217-7
Certifikat efter EN 10204/3.1

 

Kvaliteter:

1.4404

 

Dimensioner:

Udvendig dimensioner fra 25 til 101,6 mm

 

Download vores katalog

 
 
Spørgsmål om rustfrit stål?

 → Find viden om rustfri stål

Rustfrit stål og korrosion

→ Bestil din bog her

Blue-IQ

 

→ Læs mere om Damstahls Blue-IQ

 
 

 

  • Damstahl a/s
  • Danmarksvej 28
  • DK-8660 Skanderborg
  • Tel: +45 8794 4000
  • Fax: +45 8794 4151
  • Mail: damstahl@damstahl.com
  • Damstahl - a member of the NEUMO-Ehrenberg-Group