Din kurv indeholder rabat. Hvis du ændrer din kurv, så vil rabatten blive fjernet

Nyt kursus: Rustfri stål og hygiejnisk design - 26. oktober

05-09-2016

 

Kurset afholdes onsdag den 26. oktober 2016 i Skanderborg kl. 9.00 - 16.00 

Om kurset

Rustfrit stål er med adskillige hestelængder klodens mest anvendte materiale til enhver fødevare- og medicinalvareproduktion.

Desværre er det rustfri stål ikke altid rustfrit, ligesom risikoen for uheldige konstruktioner er ganske betydelig.

Selv rustfrit stål kan blive angrebet af en hel vifte af korrosionsformer. Ved at kende “fjenden” er det dog meget lettere at vælge det korrekte rustfri stål til de forskellige anvendelsesformål og dermed bekæmpe eller måske endda undgå problemerne. Oveni er bearbejdningen og overfladebehandlingen af stor betydning, især af hensyn til bevarelsen af stålets korrosionsbestandighed, men også for ikke at skabe grosteder for uheldige bakterievækster.

Uhensigtsmæssigt design udgør ofte en korrosionsmæssig fælde eller forhindrer optimal rengøring. Udfordringer som disse kan dog undgås ved at tænke i hygiejnisk design ved udformningen af udstyret. Også ved valg af pakninger er det vigtigt at vælge den rigtige kvalitet til hvert enkelt formål. I modsat fald risikerer man at skulle bruge alt for meget produktionstid på at udskifte sine pakninger.

Man skal kort sagt kende sit stål og skabe de rigtige forhold, hvor stålet skal anvendes. 
Gør man det, har man et evighedsmateriale - i modsat fald kan man få nogle slemme og meget dyre overraskelser.

  

Deltagere

Kurset henvender sig til folk, som har berøring med rustfrit stål, især indenfor fødevare- eller medicinalvareindustrien. Om du så er designer af udstyret, tankbygger, montagesmed eller ligefrem bruger af udstyret, vil du have gavn af kurset.

Fælles for alle vore deltagere er, at de har behov for viden om rustfrit stål og for at skille muligheder fra begrænsninger.

På vore kurser har deltagerne ofte meget blandet baggrund, og tilgangen til rustfrit stål kan være vidt forskellig. Dette plejer at give en god dialog om aktuelle problemstillinger, som diskuteres på kurset. Deltagernes forskellighed er derfor med til at højne udbyttet for alle deltagere.
 

Kursusindhold

→ Download kursusbeskrivelsen som PDF 

 

Pris

Prisen pr. deltager: 3.140 kr., ekskl. moms.

Kursusprisen inkluderer ét eksemplar af bogen "Rustfrit stål til hygiejnisk udstyr i food/pharma" og forplejning under kurset. Ved mere end 2 deltagere fra samme firma ydes 25 % rabat på de efterfølgende.

 

 

 

Claus Qvist Jessen

Til toppen