Din kurv indeholder rabat. Hvis du ændrer din kurv, så vil rabatten blive fjernet

3 skarpe spørgsmål

01-09-2017

Hvem er I, og hvad laver I?
"Vi er ca. 50 medarbejdere. Blandt virksomhedens kompetencer er langdrejning, automatdrejning, 5-akset bearbejdning, 3D print, 3D opmåling og produktoptimering i tæt samarbejde med vores kunder. Vi er primært underleverandør til blandt andet forsvar/sikkerhed, Rehab-Care, miljø/vandteknologi og industrien generelt. Vi bearbejder primært emner, der er fra nul til ø 32. Rustfrit stål udgør den største del af produktionen."
 
Hvad er jeres største udfordringer?
"Konkurrencen er hård i branchen. Vi har stor erfaring inden for langdrejning og en anseelig maskinpark, som drives af de dygtigste fagfolk. Vi oplever, lige som resten af maskinbranchen, store udfordringer med at rekruttere kompetente medarbejdere. Vi forsøger at gøre os attraktive i forhold til det danske arbejdsmarked, og så er vi begyndt at rekruttere udenlandske medarbejdere - bl.a. fra Polen. Vi har en løbende uddannelsesplanlægning, der sikrer opdaterede kompetencer hos medarbejderne."
 
Hvorfor handler I hos Damstahl?
"Det er vigtigt for os at købe kvalitetsmaterialer, så vores maskiner kan køre hurtigere. Det er den væsentligste årsag til, at vi handler hos Damstahl. Samtidig er de stort set altid pålidelige i leveringen."

 

 

Til toppen