Din kurv indeholder rabat. Hvis du ændrer din kurv, så vil rabatten blive fjernet

I ugerne 29-31 træffes vi fra kl. 08.00 - 16.00. Fredag til kl. 15.30. Deadline for bestilling med levering den følgende dag er kl. 14.00. Vi ønsker alle en rigtig god sommer.

3 skarpe spørgsmål

14-07-2017

Hvem er I, og hvad laver I?
"Klovborg Maskinfabrik beskæftiger ca. 30 ansatte og blev stiftet i 1987 som traditionel maskinfabrik for landbruget. I 2002 overtog min bror og jeg virksomheden, som allerede et par år forinden var begyndt at levere løsninger inden for bryggeribranchen.
I 2003 flyttede vi fra Klovborg til Horsens – ca. 15 minutters kørsel mod øst. Baggrunden var, at det ikke var særligt nemt at belåne til eller skaffe sig af med bygninger i Klovborg. Samtidig opnåede vi med flytningen en rigtig fin beliggenhed lige ved tilkørslen til E45.
I dag leverer vi transportanlæg til fortrinsvist fødevarevirksomheder såsom slagterier, bryggerier og bagerier. En stor del af vores anlæg havner i udlandet. Vi er så privilegerede, at vi har rigeligt at lave."
 
Hvad er jeres største udfordringer?
"Vi er udfordrede på mandskabsområdet. Vi forsøger selv at imødekomme problemet ved altid at have fire lærlinge, men det er svært at rykke unge mennesker fra en computer i dag.
Vi håber dog, at den nye EUX uddannelse vil gøre noget for faget, når nu de unge mennesker kan få lov at kombinere en erhvervsuddannelse med en gymnasiel uddannelse.
Vi har også løst mandskabsudfordringen ved at have et par ansatte fra Polen og Slovakiet. Det fungerer fint nok. Personligt tror jeg på, at vi fremover vil ansætte endnu flere medarbejdere fra andre lande til at løse vores bemandingsudfordringer."
 
Hvorfor handler I hos Damstahl?
"Damstahl har det bredeste program inden for rustfrit stål, og så er de rigtigt gode til at komme meget tidligt om morgenen med de varer, vi har bestilt, nok fordi vi ligger først på deres rute på E45. Det er en stor fordel for os, for så kan vi få brugt vores tid mest fornuftigt."

Til toppen