Din kurv indeholder rabat. Hvis du ændrer din kurv, så vil rabatten blive fjernet

Ledigt job som indkøber

01-06-2017

Vi søger indkøber med en stærk kommerciel DNA-profil og god teknisk forståelse.

Damstahl a/s søger en indkøber af rustfrit stål til hovedkontoret i Skanderborg. Vi prioriterer fokus på høj kvalitet i hele værdikæden, hvilket stiller konstant store krav til vores indkøb og løsningen af de øvrige indkøbsrelaterede opgaver og i særdeleshed til god kunde- og kulturforståelse. 

Dine ansvarsområder og hovedopgaver:

I tæt samarbejde med det øvrige team i afdelingen får du ansvaret for at fastholde og udbygge Damstahls indkøbsfunktion og -relationer, så vi til enhver tid er i trit med udviklingen i markedet. Som international købmand får du en meget bred kontaktflade internt i hele organisationen og med leverandører, der stort set alle ligger uden for Danmarks grænser.

Stillingen indeholder bl.a.:

  • Disponering og indkøb af rustfrit stål til lager, direkte værksforretninger og skaffevarer
  • Prisforhandlinger
  • Udvikling og pleje af relationer til nye og bestående leverandører
  • Lagerovervågning, sikring af budgetteret omsætningshastighed, servicegrad, etc.
  • Leverandør- og messebesøg
  • Samarbejde med koncernens øvrige afdelinger

Din profil og dine faglige kompetencer:

  • Du har god teknisk forståelse og brænder for at udnytte dette i kommerciel sammenhæng  
  • Kendskab til stål/rustfrit stål, herunder rør, stangstål, fittings & flanger, vil være en fordel
  • Du har erfaring i at arbejde på tværs i organisationer også ud over landegrænserne og forstår vigtigheden af teamsamarbejde og kommunikation
  • Du behersker dansk og er fortrolig med engelsk på forhandlingsniveau i skrift og tale
  • Hvis du også er god til tysk, er det kun en fordel
  • Vi lægger desuden vægt på, at du helt naturligt tager ansvar og som person er udadvendt, løsningsorienteret, beslutningsdygtig, vedholdende samt har humor

Vi tilbyder:

  • Et inspirerende og dynamisk internationalt arbejdsmiljø i en vel organiseret virksomhed
  • Et krævende job, der byder på både faglige og personlige udviklingsmuligheder i en afvekslende og til tider uforudsigelig hverdag
  • Et godt bagland af engagerede og dygtige kollegaer
  • Frihed under ansvar
  • En flad organisation med en positiv og uformel omgangstone, hvor vejen fra tanke til handling ikke er lang

Din ansøgning:
Har du brug for yderligere information omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte koncernindkøbschef Adam Nathansen på tlf. +45 8794 4052.

Send din ansøgning og dit cv til an@damstahl.com mærket ”Ansøgning – indkøber.

Vi behandler ansøgningerne løbende med henblik på ansættelse 1. august 2017 og anbefaler dig derfor at sende din ansøgning hurtigst muligt.


Til toppen