Din kurv indeholder rabat. Hvis du ændrer din kurv, så vil rabatten blive fjernet

Seminar: Overfladebehandling af rustfrit stål

10-11-2017

Seminaret er allerede fuldt booket, og det er derfor desværre ikke muligt at tilmelde sig længere

Nyt Damstahl-seminar den 30. november

Rustfrit stål er hele verdens yndlingsmateriale, når det kommer til ”kritiske anvendelser”, og i vore dage er det helt utænkeligt at bygge et slagteri, et mejeri eller en medicinalvarefabrik uden at bruge adskillige tons rustfrit stål. Rustfrit stål er kommet for at blive, og årtiers erfaringer har vist, at stålet ideelt set hverken påvirker mediet eller omvendt. Om stålet holder sig rustfrit, er et spørgsmål om at vælge den rigtige legering, men også om at anvende den rigtige overfladebehandling. Overfladen er ganske enkelt stålets ”vindue” til resten af verden. Både aht. korrosionsbestandighed og rengørlighed er det derfor yderst vigtigt at give stålet den rigtige mekaniske/kemiske overfladebehandling.

 

Praktisk info:

Seminaret afholdes:
Torsdag den 30. november 2017 kl. 08.30 - 13.00 
hos Damstahl a/s, Danmarksvej 28, 8660 Skanderborg

Arrangementet er gratis og inkluderer forplejning og et eksemplar af Damstahls bog ”Overfladebehandling af rustfrit stål”. Der udstedes derudover deltagerbevis.

Pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet, og tilmelding er bindende. 
Af pladsmæssige hensyn forbeholder vi os ret til at begrænse adgangen til højst to deltagere fra hvert firma.

 

Underviser på seminaret er kemiingeniør, PhD Claus Qvist Jessen

 

Til toppen