Din kurv indeholder rabat. Hvis du ændrer din kurv, så vil rabatten blive fjernet

I ugerne 29-31 træffes vi fra kl. 08.00 - 16.00. Fredag til kl. 15.30. Deadline for bestilling er kl. 14.00. Vi ønsker alle en rigtig god sommer.

Damstahl skabte et kvart ton guld

22-05-2017

Hos Damstahl er vi ikke bange for at smide tøjet – i den gode sags tjeneste.

Damstahl stillede sig hellere end gerne i forreste række som erhvervsstøttemedlem i Røde Kors, da hjælpeorganisationen i maj måned opfordrede til ”Smid Tøjet Danmark”.

Vores aflagte tøj kan nemlig forvandles til guld, som kan komme arbejdet med nødhjælp og socialt arbejde til gode både på verdensplan og i Danmark.

Mad i to år til to børn 

I løbet af ugen afleverede vores medarbejdere derfor deres aflagte sommerkjoler, vinterjakker og badeshorts i tøjsække, som Damstahls logistikafdeling holdt benhårdt styr på.

Fredag eftermiddag stod det klart, at Damstahl havde smidt, hvad der svarer til et kvart ton tøj. Røde Kors kan fx for blot 10 kg tøj købe mad i mere end en måned til to børn – eller give dem to varme tæpper.

Hvad siger medarbejderne?

Der var kø ved indsamlingssækkene hos Damstahl i uge 20. Vi fangede tre medarbejdere for at høre, hvad de smed ud – og ikke mindst hvorfor – og hvad ”Smid Tøjet Danmark” betyder for dem.

Til toppen