Din kurv indeholder rabat. Hvis du ændrer din kurv, så vil rabatten blive fjernet

Vi søger IT-systemkonsulent til udvikling af vores IT-infrastruktur

20-11-2018

Vi søger en stærk profil til udvikling af vores IT-infrastruktur

Damstahl a/s søger en IT-systemkonsulent til hovedkontoret i Skanderborg. Vi står overfor at skulle løfte IT-infrastrukturen fra egen drift til outsourcing og en udstrakt brug af cloudløsninger. Det stiller helt nye krav til IT-sikkerheden, som vi sideløbende ønsker at løfte til et nyt niveau. 

Dine ansvarsområder og hovedopgaver:

I tæt samarbejde med dine 7 kolleger i koncernens IT-afdeling får du ansvaret for at outsource IT-driften og udbygge Damstahls IT-sikkerhed, så vi til enhver tid er i trit med udviklingen på området.

Stillingen indeholder bl.a.:

  • Opstart og gennemførsel af outsourcing i samarbejde med den valgte partner
  • Gennemførelse af IT-sikkerhedstiltag
  • Udvikling og pleje af relationer til nye og bestående leverandører
  • Understøttelse af nyt cloudbaseret ERP
  • Samarbejde med en række eksterne IT-partnere
  • Samarbejde med koncernens øvrige afdelinger

 

Din profil og dine faglige kompetencer:

  • Du har god og bred teknisk forståelse og erfaring med drift af servere og netværk og brænder for at udnytte de nye muligheder, som cloudløsninger tilbyder  
  • Du er en stærk projektleder, der kan strukturere opgaverne og sikre fremdrift
  • Du har erfaring i at arbejde på tværs i organisationer også ud over landegrænserne og forstår vigtigheden af teamsamarbejde og kommunikation
  • Du behersker dansk og er fortrolig med engelsk på forhandlingsniveau i skrift og tale
  • Vi lægger desuden vægt på, at du helt naturligt tager ansvar, og som person er udadvendt, løsningsorienteret, beslutningsdygtig, vedholdende samt har humor

 

Vi tilbyder:

  • Et inspirerende og dynamisk internationalt arbejdsmiljø i en velorganiseret virksomhed
  • Et krævende job, der byder på både faglige og personlige udviklingsmuligheder i en afvekslende og til tider uforudsigelig hverdag
  • Et godt bagland af engagerede og dygtige kollegaer
  • Frihed under ansvar
  • En flad organisation med en positiv og uformel omgangstone, hvor vejen fra tanke til handling ikke er lang.

Din ansøgning:
Har du brug for yderligere information omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-chef Preben Hellegaard på tlf. +45 4028 6719.

Send din ansøgning og dit cv til dsdk.job@damstahl.com mærket ”Ansøgning – IT-systemkonsulent”.

Vi behandler ansøgningerne løbende og anbefaler dig derfor at sende din ansøgning hurtigst muligt.

 

Til toppen