Din kurv indeholder rabat. Hvis du ændrer din kurv, så vil rabatten blive fjernet

Chatten hjælper dig i Damstahls webshop

12-04-2018

Damstahl modtager næsten 40% af alle bestillinger digitalt, efter vi har åbnet for webshoppen i 2016. Og tendensen forventes at fortsætte.

Nyeste service i webshoppen er en chatfunktion, hvor du lynhurtig kan få hjælp til det praktiske, imens du bestiller.

Hvor finder jeg det produkt, jeg har brug for? Hvor ligger min faktura?

Du skriver dit spørgsmål i chatboksen, og svaret kommer inden for 2 minutter – så længe du handler i Damstahls normale kontortid fra 8 til 16. Der er altid en ”vagthavende” i salgsafdelingen, som overvåger chatten og kan give svar.

"Med chatten kan vi hjælpe i de – forhåbentlig temmelig få – situationer, hvor kunden er i tvivl. Samtidig indsamler vi erfaringer, så vi kan ændre i set-up’et, hvis det kan få webshoppen til at blive endnu bedre", forklarer salgschef Brian Sejr.

Til toppen