Din kurv indeholder rabat. Hvis du ændrer din kurv, så vil rabatten blive fjernet

Damstahl og digitalisering – det handler også om relationer

07-11-2019

Damstahl tilbyder flere og flere digitale løsninger. Ikke som en erstatning for, men som et supplement til de gode relationer til kunderne.

Selv om mange kunder fortsat bestiller varer hos Damstahl over telefonen, er der kommet fart over digitaliseringen. Skiftet er tydeligt og helt i tråd med tankerne om, at gode relationer handler om at være tæt på kunderne og yde en god service.

Damstahls digitale løsninger er nemlig et tilbud. Man skal ikke bestille varerne via en digital platform. Det vigtigste er, at man som kunde oplever, at det er nemt og trygt at bruge løsningerne.

– Vi kan kun lykkes med digitaliseringen, hvis relationen til kunden er i orden. Vi skal bygge ovenpå de eksisterende relationer og tilbyde den service og rådgivning, som vores kompetente medarbejdere er kendt for. Og det giver digitaliseringen gode muligheder for, siger Michael Lund, der er tiltrådt som direktør i Damstahl og fra årsskiftet bliver CEO hos Damstahl Nordic.

Michael Lund ser en række fordele ved digitaliseringen. Bl.a. vil risikoen for fejl blive minimeret. Fejl opstår nemmere, når en bestilling foregår over telefonen, hvor en dimension eller kvalitet kan blive opfattet forkert. Med de digitale løsninger er varenumrene kørt op mod hinanden. Det gør, at man kan minimere antallet af fejl med op til 80%. Og når simple transaktioner bliver digitaliseret, sparer både Damstahl og kunderne tid og penge.

– Når det simple kører, kan vi bruge den tid, vi sparer, på at håndtere det mere komplekse. Det handler derfor ikke om, at vi skal skære ned på medarbejderstaben, men om at vi kan blive ved med at tilbyde en meget professionel rådgivning, fortæller Michael Lund.

Holdningen hos den nytiltrådte direktør er, at man næsten kun kan give digitaliseringen for lidt opmærksomhed. Som leder vil Michael Lund sætte sig i spidsen for at bringe Damstahl helt i front. Damstahls investering i digitalisering skal bidrage til vækst, og Damstahl har som mål at være nummer ét i Europa med levering og rådgivning omkring rustfrit stål som kerneydelse. Et vigtigt skridt ind i det digitale univers er, at Damstahl til foråret skifter til et helt nyt Microsoft ERP-system - og senere på året implementeres 2. generation af webshoppen. Alt dette vil smidiggøre en masse processer og åbne op for flere muligheder i fremtiden.

– Vores nye systemer byder på lavere omkostninger og større plads til nytænkning og effektiv fremdrift. Vores kunder kommer til at opleve mange nye muligheder. For os bliver den spændende opgave – i samspil med kunderne – at beslutte, hvor meget vi skal digitalisere og i hvilket tempo, siger Michael Lund.

 

Til toppen