Din kurv indeholder rabat. Hvis du ændrer din kurv, så vil rabatten blive fjernet

Damstahl viser muskler på service og sortiment

26-09-2019

Damstahl skruer op for sin service overalt i industrien. – Vi har de største kompetencer og det bredeste sortiment. Vi er sikre på, at vi kan levere bedre løsninger til mange kunder, end dem de har i dag. Især på fittings og specialprodukter, siger Nordic Sales Manager, Kenneth Stig Mortensen.

Alle sælgere hos Damstahl har nogle travle måneder foran sig. Som Danmarks største leverandør af rustfri stål-produkter vælger Skanderborg-virksomheden en offensiv tilgang til at fastholde sin position som markedsleder.

- Vi skal ud og banke på alle døre, hvor de ikke kender os godt nok. Vi opruster på alt, der har at gøre med service og dialog. Vi vil blive mere lydhøre over for kundernes ønsker og behov, forklarer Nordic Sales Manager Kenneth Stig Mortensen.

Damstahl har i første del af sit 50 års-jubilæumsår udvidet en allerede omfattende lagerkapacitet.

- Damstahl er den fulde leverandør. Vi kan tilbyde en fuld medicinalfabrik med rør og fittings, men vi er også lagerførende i det fulde sortiment til fødevareproduktion og anden industri – med mulighed for dag-til-dag-levering.

- Derfor opruster vi nu på service og dialog. Tror nogen derude – store eller små – at Damstahl ikke er en samarbejdspartner for dem? Så skal vi ud og gøre dem klogere, siger Kenneth Stig Mortensen.

Damstahl-koncernen rykker sammen

Damstahls nylige investering i virksomheden KM Rustfri er en brik i virksomhedens strategi om at at sikre sit brede sortiment af rør, fittings og flanger.

- Med KM Rustfri har vi endnu større adgang til kvalitetsprodukter, og det kommer naturligvis vores kunder til gode.

- Vi arbejder generelt på at stramme op omkring samarbejdet internt i Damstahl-koncernen. Det vil gøre os til en endnu mere driftsikker og konkurrencedygtig spiller på markedet, siger Kenneth Stig Mortensen.

Men først skal Damstahls sælgere i marken og vise frem, hvad det egentlig er, som adskiller dem fra andre leverandører af rustfri stål.

Dialog om at levere alt

Kenneth Stig Mortensen lægger ikke skjul på sine meget ambitiøse forventninger.

- Damstahls store berøringsflade giver os en unik viden, som rækker fra pharma til industri. Mange kan få bedre løsninger, når de handler med os. Men de er ikke klar over det. I nogle dele af markedet har der været en forældet forestilling om, at Damstahl ikke leverer til de små, forklarer Kenneth Stig Mortensen.

Som eksempel nævner han de stigende krav til dokumentation på anlæg, også uden for pharma og fødevareproduktion. Her har Damstahl en unik viden og erfaring.

- Vores styrke er, at vi kan levere alt. Derfor skal vi have hul på en tættere dialog med kunderne om samarbejde og specialprodukter. Jeg tror på, vi kan gøre noget godt for de allerfleste, når vi dykker ned i sagerne, siger Kenneth Stig Mortensen.

 

Til toppen