Din kurv indeholder rabat. Hvis du ændrer din kurv, så vil rabatten blive fjernet

Coronavirus – Damstahl tager ansvar

13-03-2020

Corona-virus og tiltag fra regering og myndigheder betyder en anderledes hverdag for os alle.

I Damstahl tager vi alle nødvendige forholdsregler og ønsker at bidrage både til at begrænse coronasmitten og samtidig holde hjulene i gang i Danmark.

Vores webshop er naturligvis stadig åben 24/7, ligesom vi er klar både med vareleverancer og vanlig support.

Dermed bidrager vi til sikring af fortsat stabil drift – også hos vores kunder.

Som følge af den øgede grænsekontrol i det sydlige Europa mærker vi nu visse forsinkelser bl.a. på stangstål og rør. Indtil videre påvirker det dog ikke leverancerne til vores kunder, der bliver forsynet fra Damstahls centrallagre i både Danmark, Sverige og Tyskland. Da ingen jo ved , hvor længe denne situation varer ved, kan vi heller ikke udelukke, at forsinkelserne på et tidspunkt vil få konsekvenser for nogle kunder. Vi følger konstant situationens udvikling og tager direkte kontakt til de kunder, der måtte blive påvirket af eventuelt yderligere forsinkelse.

Vi opfordrer til ved enhver tvivl at kontakte vores salgsteam, der som altid står til rådighed – også selv om vi har gennemført nogle ændringer i vores hverdag, som vi håber kan være med til at knække smittekurven.

Bl.a. betyder det, at

  • En stor del af vores medarbejdere arbejder hjemmefra
  • Telefoner, chat og support generelt er åbne for hjælp, varebestilling m.v.
  • Kundebesøg holdes over telefon eller online i stedet for fysisk
  • Vi modtager ikke gæster, men udskyder aftalte møder eller holder dem online
  • Overalt i virksomheden har vi øget fokus på at mindske smitterisikoen
    - både i adfærd, håndhygiejne, kantinedrift m.v.

Ja, det er en helt speciel situation, som vi må hjælpe hinanden igennem.

Vi er parate til at tage imod alle henvendelser som altid og opfordrer til, at vi passer ekstra godt på hinanden i denne tid.

Til toppen