Din kurv indeholder rabat. Hvis du ændrer din kurv, så vil rabatten blive fjernet

Damstahl i strategisk samarbejde Advanced Couplings Limited

07-05-2020

Damstahl opgraderer på rør og fittings gennem et strategisk partnerskab med engelske Advanced Couplings Limited.

Damstahl er i dag den eneste rustfri stålgrossist, som dækker hele spektret i rustfri rør og fittings fra det industrielle niveau til det ypperste farmaceutiske niveau.

Advanced Couplings Limited(ACL) er kendt og værdsat i hele verden for sine produkter, der altid er garant for høj kvalitet og stor præcision. Med det nye samarbejde styrker Damstahl derfor sin position markant i markedet for komponenter til og fødevareindustrien og til den farmaceutiske industri.

ACL’s produkter passer fint ind i Damstahls eget Super Dairy ®-program af rør og fittings. Det betyder, at Damstahl nu kan levere et fuldt europæisk produceret sortiment til fødevareindustrien.

Da de fleste ACL-produkter tager sit udspring fra den farmaceutiske industri, passer disse også særdeles fint ind med NEUMO Ehrenberg-gruppens farmaceutiske  produktserie, som Damstahl også lagerfører.

Aftalen mellem Damstahl og ACL omfatter alle de nordiske lande. Dette betyder, at ACL’s  produkter vil være at finde på alle Damstahls lagre i Norden, dvs. i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

- At ACL har valgt at placere sit europæiske lager i Viborg, ser vi selvfølgelig også som en ekstra fordel. Det er med til at sikre en høj leveringssikkerhed til hele Damstahls marked og derved vores kunder, lyder det fra Kenneth Stig Mortensen, som er salgschef for Damstahl-gruppens Flow Technology-division i Norden.

Ledende position

Det nye partnerskab lægger sig naturligt i halen på NEUMO Ehrenberg-gruppens opkøb af produktionsvirksomheden KM Rustfri A/S i Skive. KM Rustfri er kendt for at være stærke på netop levnedsmiddelfittings, og specielt rørdele. Dette, sammenholdt med Advanced Couplings Limiteds styrke på komplimenterende produkter, giver Damstahl en enestående placering i markedet. 

Grøn tankegang

Samtidig passer beslutningen fortrinligt til verdenssamfundets – og i høj grad også Damstahls - bestræbelser på at nedbringe CO2-udledningen.

- Der er ingen grund til, at vi transporterer produkter den halve klode rundt, når vi kan lave det endnu bedre her i Europa. Vi lever op til vores forpligtelser over for vores asiatiske leverandører, men at øge Europas andel af vores leverancer er helt i tråd med Damstahls generelle strategi inden for bæredygtighed, siger Kenneth Stig Mortensen. 

FAKTA:

Om Advanced Couplings Limited (ACL)

ACL er Europas ledende producent af rustfrie clamps og union-samlinger til fødevareindustrien, den farmaceutiske industri og tilknyttede procesindustrier.
Virksomheden har hovedkontor i engelske West Yorkshire og produktionsfaciliteter i hhv. England og Irland, mens det europæiske lager er placeret i Viborg.

Kenneth Stig Mortensen

  • Nordic Sales Manager,
    Flow Technology

  • +45 8794 4043
    +45 2120 7370

  • ksm@damstahl.com

Til toppen