Din kurv indeholder rabat. Hvis du ændrer din kurv, så vil rabatten blive fjernet

Når kravene til overfladefinish er ekstra høje

12-02-2020

Rustfrit stål udmærker sig ved en række gode egenskaber, der kommer bedst til sin ret med den rigtige kvalitet i det rigtige miljø. Afhængigt af hvad det rustfrie stål skal bruges til, er der forskellige krav til overfladerne -  både indvendigt og udvendigt. Kravet til den valgte stålkvalitet er oftest vurderet på baggrund af det medie, der skal transporteres i udstyret. I sjældne tilfælde kan det dog være det udvendige miljø, som er afgørende. Kravet til den indvendige udførelse er som regel en blanding af hvad mediet er, men ofte er det rengøringsproceduren, som stiller de største krav. 

Standardmejeriproduktet SMS har en overfladeruhed mindre end Ra 0,8 MY og Ra 1,6 MY målt over svejsningen. Hvis du har brug for en finere overflade, kan en mulig løsning være ASME BPE SF1 (aseptisk), da det har en indvendig Ra på 0,5 MY. I nogle tilfælde, er kravene dog endnu højere. Dette er tilfældet i farmaceutiske miljøer med installationer i fin kemi, bioteknologi og farmaceutiske produkter såvel som andre produktionsmiljøer. I netop disse tilfælde er der fastsat meget høje standarder for renlighed, og derfor er almindelige mejeriprodukter ikke tilstrækkelige. Ofte skal man have en meget lavere Ra-værdi, og det er derfor også nødvendigt, at fittings og rør poleres indvendigt.

Hos Damstahl lagerfører vi fittings og rør til disse miljøer med høje standarder for renlighed – dette produktområde kaldes SF4. Det vil sige, at produktet garanterer en maksimal Ra-værdi på 0,38 MY, hvilket opnås ved elektropolering. Disse er på lager i ASME BPE-standarden i 316L og kan tilmed også bruges i systemer, der kræver ’Clean For Oxygen Service’ (CFOS).

Har du brug for materiale i SF4? Se dimensioner og lagerstatus i vores webshop her.

Du kan også se produktprogrammet for Bio-Pharm Fittings her:

Download program

Til toppen