Din kurv indeholder rabat. Hvis du ændrer din kurv, så vil rabatten blive fjernet

Ny adm. direktør for Damstahl i Finland

05-05-2020

Henrik Ørskov tiltræder pr. 1. juni som ny adm. direktør for Damstahls datterselskab i Finland. Henrik er 39 år og kommer senest fra et job som CEO for Tibnor i Danmark. Frem til Tibnors opkøb af Saniståls stålaktiviteter var Henrik en del af Saniståls stålledelse som salgsdirektør og senere divisionsdirektør. Før dette har han bestridt flere jobs hos Würth-koncernen også på direktionsniveau.

- Henrik er det perfekte match for Damstahl ikke bare på det faglige plan, men så sandelig også på det personlige. Fagligt har vi behov for en profil med en tung brancheerfaring og stærke kompetencer på flere områder, siger Michael Lund, CEO for Damstahl Nordic og understreger, at Henrik Ørskov også på det personlige plan matcher Damstahls værdier perfekt.

I forbindelse med Henrik Ørskovs tiltræden fratræder Michael Lund som adm. direktør for det finske selskab for at fokusere på rollen som CEO for Damstahl Nordic.

Til toppen