Din kurv indeholder rabat. Hvis du ændrer din kurv, så vil rabatten blive fjernet

En sparringspartner for stålindustrien

Damstahl den eneste pan-europæiske grossist for rustfrit stål, der opererer i 7 lande – og som stadig er i familieeje.

 

Vi måler os på din succes
Gennem de seneste år har Damstahl styrket sin position betragteligt. I dag er vi en markedsledende handelsvirksomhed med salgsorganisationer i både Tyskland, Sverige, Norge, Holland, Slovenien og Finland – ud over Danmark.

Over 280 medarbejdere har deres daglige virke i Damstahl, og i 2016 solgte vi omkring 59.500 tons rustfrit stål og 2.000 tons carbon stål. Men egentlig er det ikke mængden, vi er stolte af. Vores stolthed ligger i den værdi, vi tilfører din forretning, når du får netop den kvalitet, du efterspørger – leveret på en måde, der løfter din bundlinje.

 

Der står mennesker bag
Damstahl er en familieejet virksomhed, og det har haft stor betydning for os gennem årene. Vi skal ikke levere afkast til aktionærerne på den korte bane, men kan tillade os at tænke langsigtet. Vi kan holde fast i vores værdier, selv i perioder hvor markedet er under pres.

For vores medarbejdere betyder det, at de bliver udfordret til at udvikle både sig selv og forretningen. Og for dig betyder det, at vi alle tager ansvar for, at vi også løfter din forretning i alle processer – fra innovationspræget rådgivning til gennemtænkt levering og korrekt fakturering.

 

Til toppen