Tofaset martensitisk-austenitisk højstyrkestål. Indeholder typisk 15-17 % Cr, 4-8 % Ni, lavt Mo og op til 5 % kobber (Cu). Modningshærder ved forhøjet temperatur gennem udskillelsen af fremmedfaser, hvilket generelt gør PH-legeringerne stærke, men mindre korrosionsbestandige. De mest almindelige er ”15-5 PH” og ”17-4 PH”, som ind imellem bruges til rustfri kædeled og golfkøller, men derudover er udskillelseshærdende stål en sjældent anvendt gruppe af rustfri stål.
En glimrende anvendelse af den relativt sjældne, rustfri 17-4-PH-legering
(15-5 PH, EN 1.4542). Både slagflade og ”krop” af denne golfkølle er
fremstillet af udskillelseshærdende, rustfrit stål.