Din kurv indeholder rabat. Hvis du ændrer din kurv, så vil rabatten blive fjernet

Grove overflader er noget skidt

Få ting kan dele de rustfri vande mere end slebne og glasblæste overflader. Arkitekter og designere elsker de smukke, slebne overflader, og det er næsten utænkeligt med en dekorativ, rustfri konstruktion uden enten en slebet eller en glasblæst overflade. Køleskabe, emhætter og gelændere – det slibes eller glasblæses alt sammen, og det samme gør mange tanke indvendigt. Men er den smukkeste overflade altid den funktionelt bedste?

Desværre nej. Sammenlignet med den ”kedelige” koldtvalsede standardoverflade (”2B”) er slebne og især glasblæste overflader nemlig ganske grove, og det giver erfaringsmæssigt mindst to ulemper i forhold til den lidt mindre prangende 2B-overflade:

  • Korrosionsbestandigheden er dårligere for den slebne/glasblæste overflade
  • Den slebne/glasblæste overflade er sværere at gøre ren, også selvom ruheden (som Ra) holdes under grænsen på 0,8 µm

Vælger man at slibe eller glasblæse, er det således vigtigt at gøre sig klart, at man på alle funktionelle måder svækker stålet. Det betyder bl.a., at man kan risikere at skulle bruge et højere legeret stål end ellers for at kompensere for den dåligere korrosionsbestandighed, eller man skal intensivere rengøringen for at opveje, at urenheder så let kan gemme sig i den slebne/glasblæste overflade.

Claus Qvist Jessen

  • Kemiingeniør, ph.d.

  • +45 8794 4045

  • cqj@damstahl.com

Til toppen