Din kurv indeholder rabat. Hvis du ændrer din kurv, så vil rabatten blive fjernet

Hexavalent krom i rustfrit stål?

Tungmetaller er farlige. Det hører man ofte, og en af de mest debatterede af slagsen er det, vi kalder ”hexavalent krom” eller krom-6. Dette skrives ofte som Cr6+ eller lettere Cr(6).

Problemet med Cr(6) er i al sin enkelhed, at det ikke er godt for vores helbred, og af den grund vil grænseværdierne for Cr(6) i svejserøg pr. 1. juli 2020 blive sænket til 0,001 mg/m3, dvs. kun en femtedel af den nuværende grænse med udsigt til yderligere sænkning senere.

Cr(6) har i mange år været kendt som allergen, og oveni kan det fremkalde cancer, så Cr(6) er i den grad et stof, vi helst vil undgå. Men rustfrit stål indeholder jo masser af krom, og betyder det så ikke, at stålet helt automatisk vil være fuldt af Cr(6), som bare ligger og venter på at springe ud og gøre livet surt for os allesammen?

Heldigvis ikke, for der er meget stor forskel på det krom, der måske findes i det rustfri stål, og Cr(6), og forskellen ligger i de elektroner, der findes i ethvert atom. Afhængig af antallet af elektroner kan metaller findes på to former:

  1. Faste metaller, hvor antallet af elektroner i ”skallerne” svarer til antallet af protoner i atomets kerne. Ladningen af atomet er herved 0. Man siger også, at oxidationstrinnet og/eller valensen er 0. På tegningen er det uladede Cr-atom vist til venstre.
  1. Ioner, hvor metallet er til stede i ”oxideret tilstand”, dvs. at metallet har afgivet én eller flere elektroner, således at det samlede antal af elektroner i ”skallerne” er lavere end antallet af protoner. ”Ion” kommer fra græsk og betyder ”at vandre”, og metalioner har altid positiv ladning – netop pga. de manglende elektroner. Afhængig af antallet af afgivne elektroner vil oxidationstrinnet/valensen være fra +1 og opefter. Alle metaller i salte er til stede som netop ioner. På tegningen er den ladede Cr(6) vist til højre.

For de fleste metaller er det yderst sjældent, der afgives mere end tre elektroner (svarende til oxidationstrin +3), men metaller som krom (Cr), molybdæn (Mo) og mangan (Mn) kan alle i ekstreme tilfælde afgive op til seks eller for Mn syv elektroner. I så fald findes de ikke frie som fx Cr(6+)/Cr(6) eller Mn(7), men koblet til iltioner (oxygen, O2-) som fx kromat (CrO42-) eller permanganat (MnO4-). I alle tilfælde kræver det ekstraordinære forhold at få metallet til at aflevere seks og syv elektroner for at nå oxidationstrin hhv. +6/+7.

Netop i kromat eller parallellen dikromat er krom til stede som hexavalent krom (altså Cr(6), som har afleveret hele seks elektroner), og det er det, der i mange år har været i søgelyset. For mange år siden tilsatte man ligefrem kromat til mørtel(!), mens man i vore dage især møder Cr(6) i galvanotekniske anlæg til hårdforkromning. Da hårdkrombade tillige er opvarmede, er der dér stor risiko for at aflevere aerosoler til luften, og disse aerosoler indeholder desværre Cr(6), som kan indåndes. Af samme grund inkluderer sikkerhedsforanstaltningerne ved hårdforkromning både effektiv udsugning og personlige værnemidler.

Hvad så med det rustfri stål? Jo, alt metal i stålet findes som faste metaller (1.), altså i oxidationstrin 0. Og det bliver de ved med, og risikoen for ”afdampning” af krom eller andre metaller fra stålet er ikkeeksisterende.

Krom kan dog (ligesom alle andre metaller) oxideres, nemlig når stålet angribes af korrosion. Sker der korrosion, vil metallerne oxideres (= aflevere elektroner) og blive til salte, og eksempelvis består almindeligt rust af oxiderede jernsalte – typisk Fe(II) og Fe(III). Hér har hvert jernatom afgivet hhv. to eller tre elektroner af de 26, de havde fra starten. Trivalente jernoxider og -hydroxider er det, vi kender som rødrust.

Under normale forhold kan krom ikke afgive mere end tre elektroner til Cr(III), og det frygtede hexavalente krom, CrVI kan derfor ikke dannes ved ”almindelig korrosion”. Dannelsen af Cr(6) kræver meget stærkere energikilder. Lavtemperaturprocesser (klipning, savning, bukning, slibning etc.) indebærer ikke nogen risiko, men svejsning kan være en risiko. Svejsning er nemlig langt den mest energi-krævende forarbejdningsproces, og teoretisk set kan man i lysbuen få oxideret kromet helt op til +6, altså det berygtede hexavalent krom, Cr(6).

Da alt rustfrit stål indeholder krom, kan man ikke undgå eventuelle problemer ved at skifte rustfri ståltype. I praksis er problemet heldigvis ikke stort, hvis blot man følger Arbejdstilsynets forskrifter. Især skal der sørges for god ventilation og punktudsugning samt egnede værnemidler.

https://at.dk/nyheder/2018/11/er-i-beskyttet-mod-chrom-6/

Yderligere oplysninger fås fra Dansk Metal https://www.jernindustri.dk/article/view/704232/dansk_metal_om_krom_6_regler_for_udsugning_er_helt_klare

Damstahls erklæring om hexavalent krom kan hentes her: https://www.damstahl.dk/globalassets/downloads-130x185/danmark/pdf/hexavalent-krom-2020_2.pdf

Tag endelig kontakt til Claus Qvist Jessen hvis du ønsker rådgivning omkring, hvordan du skal forholde dig til Hexavalent krom på arbejdspladsen.

 

Claus Qvist Jessen

  • Kemiingeniør, ph.d.

  • +45 8794 4045

  • cqj@damstahl.com

Til toppen