Din kurv indeholder rabat. Hvis du ændrer din kurv, så vil rabatten blive fjernet

Lavkulstof, titanstabiliserede og normale stål – hvad er forskellen?

Kulstof er godt for meget, men ikke som legeringselement i rustfrit stål. Kulstof spiser det nyttige krom og reducerer derved stålets korrosionsbestandighed, så kulstoffet skal så vidt muligt minimeres. Det kan gøres ved enten at fjerne kulstoffet helt eller ved at tilsætte noget, der spiser kullet. Ved lavkulstofstål har man fjernet (næsten) alt kulstof, mens man ved de titanstabiliserede stål accepterer lidt kulstof, men binder det med titan.

Populærklasse ”Standard” Lavkulstof Titanstabiliseret
”Almindeligt rustfrit”, 18/8 4301 4307 4541
”Syrefast” 4401 4404 4571


I de fleste tilfælde kan man fint ”bytte stål”, 4541 kan oftest bruges i stedet for 4307. Tilsvarende med 4571/4404, men der er enkelte vigtige forskelle: Titanstålene er bedre mht. mekanisk styrke ved temperatur over 300°C. Til gengæld er de umulige at polere/elektropolere og giver større værktøjsslid ved spåntagende bearbejdning. Især tyskerne elsker titanstålene (især til profiler), mens alle andre synes at foretrække lavkulstof.

Claus Qvist Jessen

  • Kemiingeniør, ph.d.

  • +45 8794 4045

  • cqj@damstahl.com

Til toppen